Om kendo

den korte version

Gennemgående i kendos historie ser man, hvordan krigerhåndværket der opstod med Japans samuraiklasse, har udviklet sig gradvist fra drabelig alvor til en moderne spirituel og kropslige disciplin med sværdet som omdrejningspunkt for træningen. Denne udvikling begyndte med den relative fred under Edo-æraen, hvor samuraiernes beskæftigelse med krigsførelse langsomt blev formindsket og erstattet med en fast træningspraksis og systematisering af de fægteteknikker med sværd som samuraierne anvendte i krig. I dag bruges udtrykket kendo (sværdets vej) i stedet for kenjutsu (sværdets kunst), hvilket hænger sammen med, at formålet med den moderne træning er blevet symbolsk. Træningen handler ikke længere om at besejre en fremmed modstander, men om at overvinde sig selv. Kendo handler om at øve sig i de discipliner, som det japanske sværd symboliserer – nemlig den ånd der opstod omkring den japanske kampkunst kaldet budo.

Dansk oversættelse af AJKF formulering
af formålet med at træne Kendo:
At forme sindet og kroppen,
at kultivere en levende ånd,
og gennem korrekt og vedvarende træning
at bestræbe sig på at forbedre sig i kunsten at udøve kendo.
At værdsætte medmenneskelig omtanke og ære,
at omgås andre med oprigtighed
og altid forfølge kultiveringen af sig selv.
Dette vil sætte en i stand til:
At elske sit land og samfund,
at bidrage til udviklingen af kulturen
samt at fremelske fred og fordragelighed blandt mennesker.

 

Shinai:

Bambussværdet er en hul cylinder med 4 bambusspalter, som er bundet sammen med snor og læder stropper. Dette gøre dog, at den bliver mere lige i karakter, end dens originale forekommer. Men det er en nødvendighed for holdbarheden og kæmperens sikkerhed til træning og i kamp.

Kendogi og Hakama :

Vi træner i Hakama og Gi, som minder om Samuraiernes traditionelle påklædning.

Bogu:

Når man har basen på plads træner man også i Bogu, som er designet til at minde mest muligt om en traditionel rustning, men med praktikalitet for træning i mente.